Ungeterapi

Alle får ar på sjælen i løbet af barndommen og ungdommen, men de fleste finder alligevel ud af at skabe et godt og stabilt liv for sig selv.

Hvornår er problemerne så store, at den unge kan have brug for at opsøge en terapeut? Et spørgsmål som det er svært at give et generelt svar på, da det altid vil være dit barns oplevelse af problemet, der afgør, hvor alvorligt det er. Følgende refleksioner kan i overvejelsen om, om dit barn har brug for terapi: Hvor lang tid du har været bekymret for dit barn? Hvor godt er dit barn til selv at håndtere udfordringer? Er du usikker på, om du kan hjælpe dit barn tilstrækkeligt? Har dit barn har givet udtryk for, at det har brug for at tale med nogle udenfor dets omgangskreds? Hvordan er den unges trivsel generelt – venner, humør, familierelationer, fritidsaktiviteter, indelukkethed osv.

Hvis du er ung, kan du reflektere over: Hvor længe du har oplevet at være trist/ensom/vred eller lignende? Om du oplever, at din “mistrivsel” påvirker din uddannelse, fritidsaktiviteter, relationer osv.? Om du har brug for at tale med en, der ikke kender dig privat?

Den indledende samtale i et “unge-terapiforløb” kan både foregå med og uden forældrene, alt efter hvad den unge selv ønsker.

Varigheden og hyppigheden af sessionerne aftales individuelt, ligesom eventuel inddragelse af forældrene vurderes individuelt. Hvis det skønnes relevant, vil den unges forældre med mellemrum blive inviteret med til en samtale, hvor de informeres om den unges udvikling i terapien, og hvor de selv kan fortælle om deres oplevelse af, hvordan det går i hjemmet, skolen etc.

Jeg tager unge fra 12-20 år i individuel terapi. Yngre børn tager jeg imod i familieterapi, hvor de deltager sammen med forældrene.

Arbejde med unge, der oplever livet problematisk og vanskeligt, er et af de områder, jeg har størst erfaring med.

I starten af min karriere fordybede jeg mig i arbejdet med selvskadende, introverte og indelukkede unge, senere hen har jeg beskæftiget mig med unge med høj aggression, udadvendt adfærd, dårlig impulsstyring, banderelationer etc.