Angst kan vokse sig til et stort problem og overtage din dagligdag.

Har du en mistanke om, at du lider af angst, er det derfor vigtigt at opsøge angst terapi og få hjælp til at håndtere angsten.

Du er altid meget velkommen til at sende mig en mail på moterapi@gmail.com eller give mig et kald på 61 27 17 07.

Jeg kan bl.a. hjælpe dig med:

  • at lære at være i bestemte situationer, uden at blive overvældet af angsten
  • at lære at berolige dig selv i angstprovokerende situationer
  • at arbejde med årsagen til, at du lider af angst

Her på siden kan du læse mere om, hvad angst egentlig er, hvornår du kan have brug for angst terapi, hvilke forskellige typer angst, der findes og meget mere.

 

BOOK TID

Book en indledende samtale til kun 500 kr. – klik her

 

Hvad er angst?

Angst er en af de psykiske lidelser, der berører den danske befolkning mest. Hvert år konstateres 17.000 af nye tilfælde af angst herhjemme og det er bare dem, der registreres.

Angst er kendetegnet ved pludselige ”anfald”. Under disse angstanfald mærker man ofte kraftige, kropslige reaktioner, hvilket kan virke utroligt skræmmende. Angst kan overordnet opdeles i to kategorier:

1) Den pludselige, uventede angst, der kommer som et lyn fra en klar himmel

2) Forventningsangsten der handler om, at man skal noget bestemt, hvor man før har været utryg

Hvornår kan du have brug for angst terapi?

Angst er et af de mest almindelige symptomer, som mennesker søger læge for. Over en tredjedel af dem, der henvender sig til deres læge med et psykisk problem, klager over angst.

Mindst hver tiende bliver ramt af angst én gang i livet. Uanset hvilken form for angst du har, er det en alvorlig lidelse, som oftest kræver behandling enten i form af terapi eller medicinering.

Mange der ikke får hjælp til behandling af angsten, oplever søvnbesvær, isolation, depression, misbrug eller lignende og der er risiko for at tilstanden gradvis forværres.

Derfor er det enormt vigtigt, at du søger hjælp, hvis du på den ene eller anden måde føler en form for angst.

Der er mange måder at mærke angst på. Typiske symptomer kan være tankemylder, hjertebanken og høj puls.

Angst kan behandles. Og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til at forsvinde helt.

Behandling af angst kan dog tage tid og ofte kræver det en aktiv indsats fra dig, der lider af angst, da kroppen har en tendens til at ”huske” angsten.

angst terapi

Hvordan behandles angst med angst terapi?

En af de vigtigste elementer i angstbehandlingen er, at du lærer at forstå, hvad det er, der sker, når du har angst. Hvad de fysiologiske symptomer skyldes.

Ligesom vi skal arbejde med, at du indoptager den viden, der forklarer, at angst ikke kan føre til, at du mister kontrollen, bliver sindssyg eller fysisk syg (psykoedukation).

I behandlingen arbejder jeg derfor både med en kropslig og en psykologisk forståelse af angstreaktionen, så du opnår en grundig forståelse af angsten og derved lærer at mestre den.

 

Som en del af angst terapien hos mig, vil du få hjemmeopgaver, hvor du skal øve dig på at kunne holde ud af være i bestemte situationer uden at blive overvældet af angst. Ligesom der vil være hjemmeopgaver, hvor du trænes i at kunne berolige dig selv under et angstanfald og med tiden kunne fornemme og forudsige, hvornår de kommer.

Når du ikke længere er topbelastet af angsten, vil det være mest hensigtsmæssigt også at få arbejdet med den mere dybereliggende årsag til, at du i sin tid udviklede angst.

Dette for at sikre, at angsten ikke kommer frem igen på et senere tidspunkt.

Jeg har gode resultater i forhold til angst terapi og de fleste mærker en hurtig fremgang i sin tilstand – og kan hurtigt gennemføre daglige gøremål uden at være styret af angsten.

Du kan også læse mere om Ungeterapi, Individuelterapi og Familieterapi.

Symptomer ved angstanfald

Af kropslige reaktioner kan du opleve:
Hjertebanken, høj puls, smerter i brystet, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse, sløret syn, kvalme, mundtørhed, prikken i fingre og tæer, anspændthed, svede- eller kuldefornemmelser.

Reaktionerne er i princippet ufarlige, faktisk er det en del af alle menneskers naturlige måde at klare ”farlige” situationer på. Selve angstanfaldet opleves dog så ubehageligt, at man kan gå i panik over hvor overvældende det føles.

Af psykiske reaktioner kan du opleve:
At få ”katastrofetanker”, som er tanker, der kører i ring. Nogen kalder det at gå i selvsving. Katastrofetankerne trigger hjernen og mange mennesker forklarer, at de blev bange for at de ville besvime, miste kontrollen, at de så mærkelige ud og andre ville bemærke det, eller at de ville begynde at kaste op pga. angsten.

Nogle beskriver, at de var bange for, om de var alvorligt syge eller skulle blive sindssyge.

Voldsomheden i at opleve et angstanfald kan medføre, at du kommer ind i en negativ spiral, dette kalder man for ”angsten for angsten”. Når man begynder at blive angst for at få angst (før man har det), vil denne ”for-angst” gøre at man prøver at forebygge og forebygge for at undgå at opleve angst igen.

Fremadrettet vil det derfor fylde en masse, hvordan man kan undgå at komme i en situation, hvor ens angst sidst blev trigget igen.

Nogle mennesker fortæller f.eks., at de stopper med at gå ud blandt mange mennesker eller komme bestemte steder. Ofte kommer personer med angst altså til at opbygge en masse forebyggende strategier, som skal sørge for at nye angstanfald undgås.

Det er netop her, personer med angst vil have godt af at tale med en psykoterapeut, der kan hjælpe dem med at få erfaring med, at de kan lære at klare sig i situationerne og at de kan få styr på angsten.

Forskellige angsttyper

Panikangst er en ekstrem ubehagelig form for angst, da den kommer pludseligt og uden varsel. Panikangst er et panikanfald, hvor tankerne kredser om at du skal dø, vil miste kontrollen eller blive sindssyg. Ved panikanfaldet kan du opleve problemer med at trække vejret, svimmelhed eller hjertebanken. Panikanfaldet kan vare fra minutter til timer.

Socialangst er fobi for andre mennesker og sociale sammenhænge. Det opleves som om, at du ikke hører til, når du er ude blandt mennesker. Følelsen kan være af skam eller nervøsitet, eller af at alle kigger på og taler om én.

Enkeltfobi – en fobi, hvor angsten udløses af noget bestemt, det kan f.eks. være frygten for bakterier, åbne pladser osv.

Agorafobi (ikke særlig udbredt) er en angst for at forlade hjemmet eller for at være på store pladser. Denne type angst påvirker en del dagligdagsaktiviteter, så som indkøb, julefrokoster, børnearrangementer, rejser osv.

Generaliseret angst (vedvarende angst) trigges ikke af bestemte situationer eller konkrete ting, men er en vedvarende tilstand. Ofte døjer personer, der lider af denne form for angst med kropslige reaktioner såsom rysten, muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken og svimmelhed.

PTSD (også vedvarende angsttilstand) er opstået efter at du har oplevet noget voldsomt, såsom røveri, nærdødsulykke, dødstrusler, tab, krig eller lignende. Folk der lider af PTSD, har ofte søvnbesvær, høj grad af aggression og en følelse af at kroppen er i konstant alarmberedskab. Hvis man har svær PTSD, er der stor risiko for, at du isolerer dig.

Tvangstanker/OCD (tvangspræget og besættelsesagtig angst) er tilbagevendende tvangstanker, som giver psykisk eller fysisk ubehag, samt impulser til at udføre gentagen rituel adfærd. Et typisk eksempel er vedvarende tanker om bakterier, som fører til hyppig håndvask før du kan finde ro.

angstterapi

Årsager til angst

Det er ikke en enkel sag at fastslå årsagen til angst.

Typiske årsager kan være:

  • længerevarende stressbelastninger
  • kriser
  • depressive symptomer
  • negative tankemønstre
  • personlighedstræk såsom perfektionisme og behov for kontrol.

Nogle gange kan angst opstå som følge af et traume, men som regel er der mange faktorer, der spiller ind.

Det er måske heller ikke helt tilfældigt, at vi i Vesten generelt lider mere af angst end i andre dele af verden.

I Vesten har vi flere skilsmisser, færre langvarige relationer, mindre kontakt med naboer og mennesker omkring os, alt sammen noget man godt kunne forestille sig, medfører angst på et samfundsmæssigt plan.

 

Men er angst så altid noget, der har med relationer at gøre?

I psykologiens verden er vi vant til at undersøge psykiske vanskeligheder som et individuelt problem. Men nyere psykologi mener, at man skal forstå angst, som noget der eksisterer i relationer.

Ligesom du udvikles livet igennem sammen med de mennesker, du er omgivet af. Dit barndoms- og ungdomsmiljø præger dit nervesystem resten af dit liv.

Der er derfor også en øget risiko for at udvikle angst, hvis du har haft en utryg opvækst med misbrug, traumer eller tab. Dit miljø og dine relationer er afgørende for dit angstniveau livet igennem.

 

Hvordan du fortolker dit liv, har også noget at sige

Af mere individuelle årsager kan det have stor betydning, hvordan du fortolker dit liv, og hvordan du ser på dig selv og dit forhold til andre mennesker. Dine tanker kan vedligeholde eller forstærke angsten.

Tanker om, at verden er et usikkert sted, bekymringer om fremtiden og tanker om, at andre vil dømme dig eller afvise dig, er alle typer af tanker, der kan skabe angst.

På samme måde kan katastrofetanker eller dine tanker om de fysiske fornemmelser, du oplever i kroppen som f.eks. hjertebanken eller smerte i armen forstærke angsten.

Selvom angst ofte beskrives som noget fysisk, er det i virkeligheden et signal om, at du har følelser, som du af den ene eller den anden grund ikke har bevidst adgang til eller som du ikke har taget dig ordentligt af.

Det kan være følelser som raseri, sorg eller skam. Når vi så kommer i kontakt med disse følelser, så kan det nogle gange kun mærkes som angst i form af fysiske symptomer.

Når man skal behandle angst med angst terapi, er det derfor en god idé – efter at man i første omgang har arbejdet med at dæmpe angsten – at se på, hvorvidt der er dybereliggende årsager til angsten.

 

Dine vaner og angst

Dine vaner/adfærd kan også være en ”bevarende” årsag til din angst, f.eks. kan dit daglige fysiske aktivitetsniveau, din måde at kommunikere på, hvis du ikke får sat grænser overfor andre, hvilken mad du spiser, om du har misbrug, får søvn nok etc. være faktorer der spiller ind og gør dig svagere og dermed mere følsom og modtagelig for angst.

 

Alt sammen er noget, jeg igennem angst terapi kan hjælpe dig med. 

Læs mere om min baggrund som terapeut lige her. Jeg er bl.a. uddannet på bl.a. Danmarks Pædagogiske Universitet og Dansk Familieterapeutisk Institut.

behandling for angst