Sorg er nær knyttet til følelsen af tab
Tab kan f.eks. være, at man mister en relation såsom ens partner, barn eller forælder, men det kan også være tab af sit arbejde, eller af sin sundhed og styrke, som f.eks. ved alvorlig sygdom, eller tab af sin tryghed, som ved vold eller overgreb, eller ved en skilsmisse.
Sorgfaserne
Mennesker sørger på hver deres måde, men alligevel kan man tale om sorgfaser. Disse faser gennemleves ikke fra A til B men mere som en proces, hvor man går ind og ud af de forskellige faser. Det er også derfor, at man ikke kan sørge på en rigtig eller forkert måde, men vender tilbage til de faser i sorgen, der fylder på forskellige tidspunkter i sorgen.
Chokfasen
Denne fase er ofte den første fase i sorgreaktionen og er selvfølgelig tydeligst, hvis sorgen opstår som et akut traume. Det kan være en ulykke eller anden uforudsigelig hændelse.
Chokfasen kendetegnes ved at den sorgramte ikke kan tænke klart eller opføre sig som normalt. I chokfasen har personen ikke fattet eller accepteret omfanget af situationen, mange beskriver fasen som en følelse af uvirkelighed.
Symptomerne i chokfasen kan være angst, aggressivitet, rastløshed eller manglende empati.
Reaktionsfasen
I reaktionsfasen vil man langsomt begynde at erkende og reagere på traumet eller sorgen. Betydningen af hændelsen begynder at nedfælde sig og derfor vil der oftest her også komme mange følelser i spil.
Tristhed, angst, overvældethed og kropslige symptomer er nogle af de reaktioner, mange oplever i denne fase.
Selvom fasen hedder ´reaktionsfasen`, er der mange der oplever at blive handlingslammede i denne fase, både fordi sorgfølelserne er så overvældende, – i denne fase er netværket virkelig vigtigt, da mange har behov for at tale om hændelsen igen og igen – , men også fordi erkendelsen af den overvældende hændelse kan give en følelse af, at man aldrig kommer videre, at man aldrig vil kunne se fremad.
I denne fase kan folk omkring den sørgende, måske godt få lyst til at ruske lidt i personen, da adfærden kan opfattes som selvsvingsagtig eller at personen er gået i stå i sorgen, men det er vigtigt at forstå, at der ikke er noget, den sørgende ´bør` gøre i denne fase, som pårørende er det bedste du kan gøre at finde accept, omsorg og lytteevne frem.
Reparationsfasen
I denne fase fortæller mange, at de kunne mærke en begyndende glæde og interesse i omverdenen igen. Nogle kan i begrænset omfang genoptage gamle interesser og aktiviteter.
Måske der her opstår små pauser i sorgen, tankemylderet og håbløsheden…
Nyorienteringsfasen
I nyorienteringsfasen har den sørgende i stor grad affundet sig med den ulykkelige hændelse og kan for første gang evne at kigge fremad igen. Det skal dog lige påpeges, at dette sjældent er her sorgprocessen har sit endeligt, mange springer som skrevet frem og tilbage i faserne og reaktionerne. Alt efter hvilke nye belastninger eller hændelser, der vil ske i den sorgramtes liv, kan den gamle (hvilende, bearbejdede) sorg udløses eller blive liggende i ´bagagen`.
Nyorienteringsfasen beskrives som den sidste fase i sorgreaktionen.
