Moterapi
Kvindegruppe for bonusmødre
Kvindegruppe for bonusmødre
Velkommen til dig der har lyst til at være med i denne kvindegruppe, hvor vi kan være sammen om det, der optager os i forhold til at være en kvinde, der lever i en sammenbragt familie.
Gruppen består af 5 kvinder, som alle lever i en sammenbragt familie med bonus/pap/stedbørn og som prøver at finde deres måde at fungere som bonusmor på.
Det kan være, du føler, du er helt alene i verden om at have det svært i rollen som papmor. Det kan være du skammer dig, over at føle jalousi og vrede mod dit stedbarn. Det kan være, du oplever et følelsesmæssigt kaos. Eller at du i virkeligheden kæmper med en sorg, en sorg over ikke at få den familie, du ønskede dig… Det kan du føler dig alene og har brug for et frirum, hvor du ikke føler dig så forkert, skamfuld og ensom…
Måske du går og kæmper med nogle af følgende spørgsmål:
- Er der noget i vejen med mig, når jeg ikke kan holde af mit stedbarn?
- Kan jeg nogensinde acceptere, hvor meget mit stedbarn får lov til at fylde?
- Må jeg være mig selv med mine standarder og holdninger, eller skal jeg indpasse mig mere?
- Kan jeg lære ikke at blive ligeglad/lukke ned, når jeg ikke må blande mig i mange af de ting, der vedrører mit stedbarn?
- Hvordan kan jeg blive bedre til at tale med min mand om vores fælles børn/hans barn?
- Kan jeg lære ikke at vurdere/dømme min mand og hans barn i så høj grad?
Hvis ja, så kom og mød andre ligesindede kvinder, som kan udfordre dine usikkerheder, høre om dine overvejelser og dele glæder og sorger sammen med dig.
Formen for kvindegruppen er, at I skiftes til at fortælle gruppen om hvilke problemstilling, I kæmper med for tiden. Sammen sætter vi os ind i problemstililingerne og giver feedback, sparrer og reflekterer over situationerne i fred og ro.
Det giver både noget selv at få lov at dele, ligesom det giver noget at sætte sig tilbage og få lov at lytte til de andres kvinders overvejelser og processer.
Du bestemmer selv, hvor meget du vil være på…
I Kvindegruppen har alle deltagere tavshedspligt.
Hvad du vil få ud af gruppeterapi:
- Du vil blive en del af et nært og fortroligt fælleskab
- Du vil få flere nuancer på dine problemstillinger
- Du vil føle dig mindre alene
- Du vil føle dig mere støttet og mindre dømt
- Du vil få et frirum, hvor du trygt kan sætte ord på de svære tanke og følelser
- Du vil føle dig mere sikker i, at du er på rette vej
- Du vil føle dig betydningsfuld og at du hører til, da dine overvejelser og feedback vil blive værdsat højt
- Du vil få professionel hjælp af en erfaren psykoterapeut
Hvornår:
Vi mødes hver anden mandag i ulige uger fra kl. 16.30-18.30 eller hveranden lørdag i lige uger fra kl. 13-15.
Forløbet strækker sig over tre gange.
Hvor:
Ovengaden Neden Vandet 31, 1414 Kbh K, lige ved kanalen ved Christianshavns torv
Kontakt:
Skriv til [email protected] eller ring på 61271707 for optagelse i gruppen.
Har du lyst at være med i kvindegruppen, forpligter du dig til alle 3 gange.
Pris:
1950 kr. inkl. snacks
Forskellige angsttyper
Panikangst er en ekstrem ubehagelig form for angst, da den kommer pludseligt og uden varsel. Panikangst er et panikanfald, hvor tankerne kredser om at du skal dø, vil miste kontrollen eller blive sindssyg. Ved panikanfaldet kan du opleve problemer med at trække vejret, svimmelhed eller hjertebanken. Panikanfaldet kan vare fra minutter til timer.
Socialangst er fobi for andre mennesker og sociale sammenhænge. Det opleves som om, at du ikke hører til, når du er ude blandt mennesker. Følelsen kan være af skam eller nervøsitet, eller af at alle kigger på og taler om én.
Enkeltfobi – en fobi, hvor angsten udløses af noget bestemt, det kan f.eks. være frygten for bakterier, åbne pladser osv.
Agorafobi (ikke særlig udbredt) er en angst for at forlade hjemmet eller for at være på store pladser. Denne type angst påvirker en del dagligdagsaktiviteter, så som indkøb, julefrokoster, børnearrangementer, rejser osv.
Generaliseret angst (vedvarende angst) trigges ikke af bestemte situationer eller konkrete ting, men er en vedvarende tilstand. Ofte døjer personer, der lider af denne form for angst med kropslige reaktioner såsom rysten, muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken og svimmelhed.
PTSD (også vedvarende angsttilstand) er opstået efter at du har oplevet noget voldsomt, såsom røveri, nærdødsulykke, dødstrusler, tab, krig eller lignende. Folk der lider af PTSD, har ofte søvnbesvær, høj grad af aggression og en følelse af at kroppen er i konstant alarmberedskab. Hvis man har svær PTSD, er der stor risiko for, at du isolerer dig.
Tvangstanker/OCD (tvangspræget og besættelsesagtig angst) er tilbagevendende tvangstanker, som giver psykisk eller fysisk ubehag, samt impulser til at udføre gentagen rituel adfærd. Et typisk eksempel er vedvarende tanker om bakterier, som fører til hyppig håndvask før du kan finde ro.
Årsager til angst
Det er ikke en enkel sag at fastslå årsagen til angst.
Typiske årsager kan være:
- længerevarende stressbelastninger
- kriser
- depressive symptomer
- negative tankemønstre
- personlighedstræk såsom perfektionisme og behov for kontrol.
Nogle gange kan angst opstå som følge af et traume, men som regel er der mange faktorer, der spiller ind.
Det er måske heller ikke helt tilfældigt, at vi i Vesten generelt lider mere af angst end i andre dele af verden.
I Vesten har vi flere skilsmisser, færre langvarige relationer, mindre kontakt med naboer og mennesker omkring os, alt sammen noget man godt kunne forestille sig, medfører angst på et samfundsmæssigt plan.
I psykologiens verden er vi vant til at undersøge psykiske vanskeligheder som et individuelt problem. Men nyere psykologi mener, at man skal forstå angst, som noget der eksisterer i relationer.
Ligesom du udvikles livet igennem sammen med de mennesker, du er omgivet af. Dit barndoms- og ungdomsmiljø præger dit nervesystem resten af dit liv.
Der er derfor også en øget risiko for at udvikle angst, hvis du har haft en utryg opvækst med misbrug, traumer eller tab. Dit miljø og dine relationer er afgørende for dit angstniveau livet igennem.
Af mere individuelle årsager kan det have stor betydning, hvordan du fortolker dit liv, og hvordan du ser på dig selv og dit forhold til andre mennesker. Dine tanker kan vedligeholde eller forstærke angsten.
Tanker om, at verden er et usikkert sted, bekymringer om fremtiden og tanker om, at andre vil dømme dig eller afvise dig, er alle typer af tanker, der kan skabe angst.
På samme måde kan katastrofetanker eller dine tanker om de fysiske fornemmelser, du oplever i kroppen som f.eks. hjertebanken eller smerte i armen forstærke angsten.
Selvom angst ofte beskrives som noget fysisk, er det i virkeligheden et signal om, at du har følelser, som du af den ene eller den anden grund ikke har bevidst adgang til eller som du ikke har taget dig ordentligt af.
Det kan være følelser som raseri, sorg eller skam. Når vi så kommer i kontakt med disse følelser, så kan det nogle gange kun mærkes som angst i form af fysiske symptomer.
Når man skal behandle angst med angst terapi, er det derfor en god idé – efter at man i første omgang har arbejdet med at dæmpe angsten – at se på, hvorvidt der er dybereliggende årsager til angsten.
Dine vaner/adfærd kan også være en ”bevarende” årsag til din angst, f.eks. kan dit daglige fysiske aktivitetsniveau, din måde at kommunikere på, hvis du ikke får sat grænser overfor andre, hvilken mad du spiser, om du har misbrug, får søvn nok etc. være faktorer der spiller ind og gør dig svagere og dermed mere følsom og modtagelig for angst.
Læs mere om min baggrund som terapeut lige her. Jeg er bl.a. uddannet på bl.a. Danmarks Pædagogiske Universitet og Dansk Familieterapeutisk Institut.