Moterapi
Individuel terapi
Individuel terapi
Psykoterapi er et samtaleforløb, som skræddersys efter dine behov. Terapien foregår i dit tempo i form af regelmæssige samtaler i et enten kort eller længerevarende forløb.
I samtalerne arbejder vi i fællesskab med de frustrationer, sorger eller andre problematikker, der fylder for dig. Igennem forløbet vil du opnå dybere indsigt i og forståelse af dig selv. Det kan gælde din måde at være i relationer på, hvordan du håndterer forskellige udfordringer, hvilke ressourcer du har, eller hvad der er gode/dårlige valg for dig. Din større viden og klarere fornemmelse vil give en øget frihed til at handle på en anderledes måde, så du selv vil opleve at få mere lederskab over dit liv.
Min rolle som terapeut er bl.a. at hjælpe dig med at få øje på det, som du ikke selv kan se. Det kan være gamle forsvarsmekanismer, glemte ressourcer eller uhensigtsmæssige mønstre, som hindrer dig i at være tro mod dig selv. I samtalen er jeg derfor både opmærksom på, hvad du fortæller, og på hvilken måde du fortæller det. Jeg vil stille opklarende spørgsmål, hjælpe dig med at fokusere på dine fysiske reaktioner og spejle dig i dine udtalelser. Derved vil jeg hjælpe dig med at få øje på og bearbejde nogle af de mere ubevidste eller skjulte vanskeligheder, som hæmmer eller begrænser dig i dit liv.
Et af målene med at gå i terapi er at blive bedre til at tackle og tage ansvar for sit eget liv, udvikle sit fulde potentiale og derved gå efter det, man ønsker eller drømmer om.
Individuel terapi kan være noget for dig, hvis du oplever:
- Ensomhed
- Magtesløshed
- Vrede
- Søvnbesvær
- Tristhed
- SorgTraumer
- Skilsmisse
- Jalousi
- Stress
- PTSD
- Angst
- Socialfobi
- Belastning ved at være pårørende til personer med misbrug
- Belastning ved at være pårørende til personer eller psykiske lidelser
- Mistillid
- Lavt selvværd
- Identitetskrise eller eksistentiel krise
- Mistrivsel i familie eller på arbejdsplads
- Overforbrug/afhængighed
- Meningsløshed
- Kærestesorg
- Manglende evne til at sætte grænser
- Manglende evne til at mærke dig selv
- En følelse af at være forkert/usikker
- Præstationsangst
Brænder du inde med spørgsmål, eller vil du bestille en tid, er du velkommen til at give mig et kald på tlf. 61 27 17 07.
Du kan læse mere om min tilgang til angst terapi her, vrede terapi her eller stress terapi her.