Hvordan kan terapi hjælpe dig som pårørende?

Hvis du er i en tæt relation med en, der er misbruger, kan det være, at du har undertrykt at passe på dig selv. Nogle pårørende kan blive ligeså opslugt af den misbrugende person, som denne person er af sit stof. 

Tilsidesætter du egne behov?

Måske du tilsidesætter dine egne behov, ønsker og grænser for den, der har et misbrug, i så fald kan jeg hjælpe dig med at få fokus tilbage på dig selv, hvem du er, hvad du kan lide og ikke kan lide, hvad der interesserer dig.

Har du svært ved at slippe håbet?

De fleste opsøger først terapeutisk hjælp, når de har oplevet tilstrækkeligt mange gange, at der er noget, de ikke selv kan styre.

Føler du, at du er den eneste person der kan hjælp den afhængige?

Det kan være du er vendt tilbage til den samme kæreste, selvom personen har svigtet og afvist dig. Måske du har svært ved at slippe håbet om, at personen vil forandre sig eller du kan have svært ved at slippe tanken om, at du er den eneste, der kan hjælpe. Det kan også være, at du er i gang med at indse, at de tiltag du gør for den, der har et misbrug, ikke virker, at du bruger alle dine kræfter på noget, der kører i ring.

 

behandling af medafhængighed

Du er altid meget velkommen til at sende mig en mail på [email protected] eller give mig et kald på 61 27 17 07.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Som terapeut kan jeg hjælpe dig med at forstå, hvorfor det er, du holder fast i relationen. Hvordan DU er i relationen, hvad der er dit ansvar og hvad du ikke kan tage ansvar for. Sammen kan vi finde frem til de blindpunkter, som også styrer dig, det kan være følelser, meninger, handlinger eller reaktioner, som du ikke selv har opdaget eller er bevidst om. 

Fastholder I hinanden i uhensigtsmæssige mønstre? 

Når man er i en tæt relation med en, der er misbruger, fastholder man ofte uhensigtsmæssigt hinanden i mønstre f.eks. som en der redder og en der er offer. Det kan derfor give god mening, at jeg hjælper med at nuancere relationen, du er i. Og selvom det kan være angstprovokerende at gøre noget andet, end det man er vant til, kan det nogle gange være det, der skal til! 

Jeg vil støtte dig i at rumme dine følelser

I processen vil jeg støtte dig i at rumme de følelser, der vil opstå undervejs, når du tvivler. I starten er det naturligt at føle sig tom, bange og rastløs indeni, når du ikke længere kun er fokuseret på den, der har et misbrug, når du vælger dig selv til.

Sammen finder vi vilje og mod frem

Det kræver altid en god portion mod og vilje, når man starter i et samtaleterapeutisk forløb. Mod til at se på sine egne reaktioner og mønstre og sin egen fortidige smerte. Vilje til at ændre på dem. Men jeg kan til gengæld love, at det aldrig er for sent at ændre på disse forhold. Det første skridt til forandring er bevidsthed om det, man vil ændre. 

behandling til pårørende af en misbruger

Om at være pårørende til en der har et misbrug

Ofte har de pårørende det lige så dårligt som misbrugeren, og vil i høj grad have gavn af støtte, råd og hjælp til at takle de konsekvenser, der kommer, når man er i relation med en, der har et misbrug.

Relationen til den der har et misbrug  

Alt efter hvilken relation du har til den, der har et misbrug, vil der være særlige forhold og udfordringer, der gør sig gældende.

Det kan være, du er partner eller ven til en, der har et misbrug, det kan være du er ung i en familie med misbrug, måske du har haft en opvækst plaget af misbrug, eller du kan være forælder til et barn med misbrug.

Alt efter hvilke relation du har til den, der er misbruger, vil det være meget forskellige omstændigheder med meget forskellige vilkår. 

Fælles for alle pårørende til misbrugere er dog, at det er smertefuldt og ekstremt belastende.

De pårørendes smerte

Det er tit de nære pårørende, der oplever den største smerte, når en person får et afhængighedsproblem (misbrugeren oplever selvfølgelig også stor smerte, men flygter jo som konsekvens deraf ind i misbruget).

Magtesløsheden

Det er vanvittigt hårdt, at stå på siden og være magtesløs, mens afhængighedens konsekvenser påvirker en, man elsker. Den pårørende bliver ofte det, man kalder en lidelsesfælle, der følger med på den nedtur, som er en naturlig konsekvens af afhængighedens udvikling.

De pårørendes udsathed glemmes

Desværre er der stadig meget lidt viden om, hvor voldsomt de nærmeste pårørende til en misbruger reagerer. Både i behandlingsverdenen og i samfundet generelt er der stadig mest fokus på personen, som har problemet/misbruget.

Medafhængighed

Medafhængighed betyder ikke, som mange mennesker tror, at man selv lader sig påvirke til at misbruge sammen med den, der har et misbrug.

Det der kendetegner medafhængigheden, er at man indgår i et nært samspil med den afhængige, hvor man dækker over problemerne og undertrykker følelser.

Kendetegn ved medafhængighed

En medafhængig lever sit følelsesliv gennem andre. Medafhængighed kan karakteriseres ved bl.a. tendens til at benægte, formindske eller dække over realiteter. 

Som medafhængig oplever man ofte at føle sig skamfuld, være utryg og føle mistillid.

Man kan have svært ved at mærke sine egne følelser, være perfektionist, bekræftelsessyg, grænseløst hjælpsom etc. 

Det vigtigste kendetegn ved en person, der er medafhængig, er personens manglende evne til at udtrykke sine følelser og kommunikere åbent om personlige og relationelle problemer.

Andre symptomer en medafhængig kan have: ved ikke hvad der er normalt, svært ved at gøre noget færdigt, svært ved at more sig, meget dømmende (både i forhold til sig selv og andre), lavt selvværd, synes at andre skal tage sig sammen, relationelle vanskeligheder, tager ikke ansvar for egne følelser, bryder sig ikke om forandringer, svært ved at se alternativer, ønsker godkendelse hos andre, oplever sig selv som anderledes, er enten overansvarlig eller uansvarlig eller skifter mellem disse, modstand mod autoriteter og vrede, afhængig af spænding/drama, angst for at blive forladt, kender ikke forskel på kærlighed og medlidenhed, kontrollerende og rigide holdninger, lyver, når det ville være lige så let at fortælle sandheden.

Misbrug

Man kan have misbrug af bl.a.: alkohol, stoffer, piller, sex, spil, mad, arbejde, drama, mennesker, internettet, penge, shopping, luksus, tobak, motion, opmærksomhed etc.

Misbrug kan defineres som brug af noget i overdrevent og/eller skadeligt omfang, som regel for at slippe for at mærke sig selv, fra traumatiske oplevelser, egen smerte eller hverdagens problemer.

Alt efter hvilke relation man har til den, der er misbruger, vil der være særlige forhold og udfordringer, der gør sig gældende.     

At være partner med en misbruger

Det kan være voldsomt belastende at leve sammen med et menneske, som har et misbrug.

Du føler dig sikkert svigtet og jeres hverdag er måske præget af skænderier, uro, usikkerhed og skuffelser.

Måske I har børn sammen og du føler dig alene om ansvaret og omsorgen for dem. 

Nogle partnere reagerer på misbruget, ved at tage overdrevet ansvar for deres partner.

Nogle partnere har svært ved at sætte grænser og drage omsorg for dem selv.

Måske har du udviklet en medafhængighed, som viser sig som et kontrolmønster, hvor du har overinvolveret dig i din partners liv, og måske forsøger at overtage ansvaret for ham/hende, fordi du har mistet tilliden til, at han/hun selv kan klare sit liv selv. Du skal vide at du er i risikozonen for at udvikle en depression, hvis denne medafhængighed ikke bliver brudt.

Måske er din partner nu stoppet med at misbruge, og du har brug for hjælp til at få bearbejdet hændelser eller få ændret dine tanke- og kontrolmønstre. Måske oplever du, at du selv har ændret dig, mens misbruget stod på, og at det nu er på tide, at du slipper kontrollen og bekymringerne.

At være forælder til en misbruger

Som forælder til en misbruger ses det ofte, at man bliver overbeskyttende og kontrollerende, som dengang hvor barnet var lille. En slags overinvolvering som kommer af forældrenes frygt for at være skyldige i misbruget.

Desværre kommer man som forælder ofte til at blive medafhængig, hvilket betyder, at du oplever det som umuligt at sætte grænser for, hvad du skal hjælpe med. Din fornuft træder i baggrunden og du begynder at acceptere ting, som overskrider dine egne grænser. 

Der kan også ske det, at du kommer til at hjælpe dit barn så meget, at han/hun ikke kan mærke konsekvenserne ved sit misbrug, for dem tager du dig af. Men dette kan desværre være medvirkende til, at din datter/søn så ikke finder motivationen til at komme ud af sit misbrug. At være medafhængig er problembevarende.

Som velmenende forælder er det også vigtigt at forstå, at misbrugere reagerer anderledes på hjælp, end andre, det er derfor nødvendigt at få mere indsigt i, hvad der fremprovokerer misbrug og hvordan man kan støtte sit barn i at få det stoppet.

Ung i en familie hvor der er misbrug

Hvis du er ung, og bor sammen med en, der er aktiv misbruger, vil jeg anbefale dig, at du taler med nogen om det. 

Er dine forældre ikke længere misbrugere, kan det stadig være vigtigt, at du får hjælp til at forstå, hvordan det kan have påvirket dig. Når man er barn i en familie med misbrug, finder man selv på nogle metoder til at klare sig på. De forsvarsmekanismer som kommer deraf, går ikke væk af sig selv. De kan f.eks. vise sig ved at du har svært ved at give slip på kontrollen, at du bekymrer dig meget eller føler et stort ansvar for andre. Måske du har svært ved at tage imod ros og anerkendelse, måske det er svært for dig at være glad. 

Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig med at tro på, at du aldrig har været årsag til eller skyld i at din mor/far har drukket. At andres problemer ikke er dit ansvar.

Opvokset i en familie med misbrug

Der er mange forskellige reaktioner på at være vokset op i en familie med misbrug, men de fleste fortæller om, at de har et lavt selvværd.

Andre typiske konsekvenser kan være: at føle sig tom, at have problemer med at sætte grænser, svært ved at drage selvomsorg, at lade som om, være for ansvarlig, være overinvolveret i dine tætte relationer, være ekstrem loyal, være fuld af mistillid, at føle skyld og skam, føle dig anderledes, have humørsvingninger, skabe drama, være ekstrem selvkritisk etc.

Børn der vokser op i en familie, hvor der er megen hemmeligholdelse af problemer, udvikler næsten altid belastende overlevelsesstrategier, som kommer til at leve videre i deres voksenrelationer.

Læs mere om min baggrund som terapeut lige her. Jeg er bl.a. uddannet på bl.a. Danmarks Pædagogiske Universitet og Dansk Familieterapeutisk Institut.